Udvalgte referencer
De seneste år har Jørn Schou-Rode været tilknyttet som fast ekstern konsulent ved medicinalselskabet H. Lundbeck A/S. Her indgår han i et team af udviklere, som varetager vedligeholdelsen og videreudviklingen af størstedelen af virksomhedens eksterne websites og webapplikationer.
Jørn har løst adskillige opgaver for The Lundbeck Institute på projektbasis. Herunder videreudvikling af et skræddersyet CRM-system, som bl.a. er blevet med integreret med et softwarelicensstyringsværktøj.
Til Novo Nordisk A/S har Jørn Schou-Rode af flere omgang implementeret databaseløsninger til internt brug. Gennem en velkendt brugergrænseflade på virksomhedens intranet, er det gjort muligt for medarbejder ved datterselskaber rundt omkring i verden, at indtaste data i en central database.
Endelig bruger Jørn lidt af sin fritid på et par open source-projekter, samt med udvikling og opdatering af hjemmesider for bl.a. et spejderkursus, en blå spejdergruppe og et par glade entertainere.
Case: Ventus Publishing ApS
Det danske forlag Ventus Publishing ApS har siden 2005 gjort en lang række bøger gratis tilgængelige på internettet. Distributionen af de gratis bøger sker i PDF-format fra en webapplikation udviklet af Jørn Schou-Rode.
Bøgerne er finansieret gennem annoncer som er ‘trykt’ i selve bøgerne, og de enkelte eksemplarer af bøgerne varierer i deres sammensætning afhængigt af hvilke annoncer der er relevante for modtageren.
Konceptet med de gratis bøger er indtil videre udrullet i 3 europæiske lande, via ét globalt website. Siden starten af 2009 er alle webaktiviteterne nemlig samlet på Bookboon.com.
